Optimal ydeevne Malkestald Plus+

Du får en optimal fungerende malkestald ved at have styr på hver eneste detalje. Vi hjælper dig med det ved at sikre en optimal kotrafik og et velfungerende malkesystem, der malker hurtigt og effektivt. Du optimerer malketiden og mælkemængden, samtidig med at du reducerer omkostningerne til produktion af mælk.

Maksimer din produktion og øg din kapacitet

Det rigtige staldsystem kan spille en vigtig rolle i produktiviteten. DeLaval staldsystemer er designet til at dine køer kommer hurtigt gennem stalden og bliver korrekt placeret. Koen står bekvemt i en ideel malkeposition, hvilket giver udslag i en hurtig og effektiv malkning. De robuste malkepladser sikrer malkeren en tryg og ergonomisk arbejdsplads.

Optimal kotrafik med integrerede systemer

Et intelligent kotrafiksystem garanterer optimal kotrafik i din stald. Kodriver, der er integreret med malkesystemet, sørger for, at køerne kommer stille og roligt ind i malkestalden. Intelligente frasorteringslåger fører køerne tilbage til den relevante gruppe eller sorterer dem ind i specielle behandlingsområder.

Rutine, kontrol og effektivitet i malkegraven

Du får mere kontrol og mindre arbejdsindsats i malkegraven med automatiske processer som fx ComfortStart, automatisk aftagning og alarm for afspark. 

Forbedret kokomfort

Unikke malkepladser leder køerne hurtigt i den rigtige malkeposition. Køerne står sikkert og bekvemt, så de roligt kan drøvtygge under malkningen. Servicearme sørger for korrekt position af pattekopsættet, der sikrer mindre slip og bedre udmalkning.

Konstrueret til lang holdbarhed

DeLaval malkestalde er udviklet til at modstå miljøet i stalden. De malker effektivt i mange år, uanset om du bruger systemet 24/7 eller kun nogle få timer om dagen.

100 års erfaring og ekspertise inden for mælkeproduktion

DeLavals medarbejdere støtter dig med alt, hvad du har brug for til at øge mælkeproduktionen. Uanset om du ønsker at forbedre dit eksisterende anlæg, eller om du har planer om at bygge nyt - så står DeLavals medarbejdere til rådighed med deres ekspertise, så du kan udnytte potentialet endnu bedre.

At DeLaval we use cookies to make your website experience better. You can change your web browser settings if you do not allow cookies or do not want cookies to be saved. Read more about how DeLaval handles cookies. I have read and accepted the information on how DeLaval handles cookies.