Chilensk gård bliver verdens største robotgård

Fundo El Risquillo, en stor gård i Chile med 6.500 køer, har indgået en aftale om at installere 64 DeLaval VMS™ malkerobotter og bliver verdens største robotgård. 

Gården ejes af Agrícola Ancali og er en del af Bethia Group. De har allerede 16 DeLaval VMS™ og har set de positive resultater; en gennemsnitsydelse på 45,2 liter pr. dag fra de 920 køer, som går igennem robotsystemet i dag. Det har øget deres mælkeproduktion med 10% fra tidligere, ligesom det har reduceret arbejdsomkostninger. Det handler om at gøre mere med mindre.

”Fordelene har været markante”, siger Pedro Heller, CEO på Ancali Agrícola. ”Højere produktion, bedre dyrevelfærd og mindre stress for køerne. Projektet er foregået over 2 etaper. Først sammenlignede vi fordelene ved at bruge en DeLaval VMS™ mod et karrusel malkningssystem. Vi startede med at malke med robot til 500 køer. Da vi så de økonomiske fordele, indså vi, at det er muligt at forbedre produktionen pr. ko med 10% og mindske stress for køerne, og vi besluttede os for at udvide.

Under anden etape bestemte vi os for at ændre gården ved at skifte vores konventionelle malkningssystem ud med et automatisk. Planen er at malke vores 4.500 bedste køer med DeLaval VMS™, og vi er overbeviste om, at vi har det perfekte setup, hvis vi beslutter os for at udvide mere i fremtiden.”

Stalden indeholder også en række andre kokomfort-løsninger fra DeLaval som ventilation, køling, gummimåtter, svingende kobørster, vandtrug og belysning.

Når den nye installation er færdig, vil 4.500 køer blive automatisk malket i robotten, mens en karrusel malker nykælvere og køer, der kræver særlig opmærksomhed. I dag er der 4 karruseller i brug.

Mens mange landmænd ser DeLaval VMS™ som en robot til mindre gårde, har Pedro Heller nemt regnet ud, at efter den første installation var der et tydeligt investeringsafkast sammen med de andre kokomfort-løsninger.

De installerede de første 8 DeLaval VMS™ robotter i oktober 2014. I begyndelsen af 2017 bliver de 64 DeLaval VMS™ installeret, som gør denne gård til verdens største med robotmalkning og en af de mest produktive.

El Fundo Risquillor ligger 500 km syd for Santiago og er en del af en større virksomhed, som inkluderer en oksekødsproduktion og et stutteri.

Kontaktperson

Sales Support Manager
Bjarne Ebbesen
e-mail:

 

DeLaval film på YouTube

Film der kan downloades

AMR™

Herd navigator™

Optifeeding

Svingende kobørste

Højreklik og vælg

"Gem destination som.."

 

DeLavals public galleri

At DeLaval we use cookies to make your website experience better. You can change your web browser settings if you do not allow cookies or do not want cookies to be saved. Read more about how DeLaval handles cookies. I have read and accepted the information on how DeLaval handles cookies.